SDU Universitetspædagogik

Backwash på undervisningen

Prøverne tjener ikke kun et kontrollerende formål - at teste graden af målopfyldelse ift. læringsmålene. Prøver kan også tjene et informerende formål - at informere undervisere og studerende om det aktuelle faglige niveau. Det giver feedback og giver mulighed for at fortsætte ad samme, rette vej eller at ændre vejen mod at præstere bedre – det formative sigte.

Studerende bruger imidlertid også fra starten af undervisningsforløbet prøveformen som pejlemærke ift. hvordan de gennem semestret skal arbejde med det faglige indhold. Som Paul Ramsden udtrykker det: “From our students’ point of view, assessment always defines the actual curriculum" (1). Når vi vælger prøveform, skal vi derfor også indtænke, at prøven skal være et middel til at støtte den studerendes læreproces.

Endelig kan prøveformen også have en disciplinerende effekt, som rækker ind i undervisningsforløbet, især for de prøveformer, som afkræver de studerende en form for produkt i løbet af kurset. Prøveformen kan altså også tænkes som en måde at sikre sig, at de studerende ikke kun arbejder med at forstå stoffet under eksamenslæsningsperioden, men gennem hele forløbet - kort sagt en måde at holde de studerende i gang på.

EKSAMENSFORM	BACKWASH
MCQ og lignende tests	Tilskynder til overfladelæring.
Skriftlig stedprøve uden hjælpemidler	Studerende fokuserer på tilegnelse af paratviden.
Skriftlig stedprøve med hjælpemidler	Studerende fokuserer på tilegnelse af viden og brug af relevante opslagsværker frem for refleksion og selvstændig stillingtagen.
Større skriftlig (hjemme-) opgave	Lægger op til fordybelse og dyb forståelse. Ejerskab motiverer de studerende. Der er risiko for, at de studerende fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for deres problemstilling.
Portfolio	Fordrer, at de studerende arbejder kontinuerligt gennem hele forløbet.
Logbog	Denne prøveform ansporer de studerende til at blive selv-refleksive, aktive og selvstændige lærende.
Praktikopgave	Kan fokusere den studerendes indsats under praktikopholdet.
Mdt. trækspørgsmål uden forberedelse	Skaber angst og nervøsitet hos mange studerende. Animerer de studerende til at lære udenad.
Mdt. trækspørgsmål med forberedelse uden hjælpemidler	Skaber angst og nervøsitet hos mange studerende.
Mdt. trækspørgsmål med forberedelse og hjælpemidler	Skaber angst og nervøsitet hos mange studerende.
Studenteroplæg	Risiko for at de studerende efterfølgende mister motivationen, hvis de holder oplægget først i semesteret.
Stationseksamen (fx OSCE)	De studerendes kendskab til, hvad der udprøves i, kan få de studerende til at fokusere herpå i undervisningen.
Praktisk prøve	Tendens til, at studerende nedprioriterer et evt. supplerende teoretisk indhold i faget.
Aktiv deltagelse	Risiko for uforberedte studerende, der deltager så lidt som muligt. Men også mulighed for at basere sin undervisning på, at de studerende laver deres opgaver.
Mundtlig fremlæggelse pba. synopsis	Ejerskab motiverer de studerende. Der er risiko for, at de studerende fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for det valgte emneområde.
Større skriftlig opgave med mundtlig forsvar	Lægger op til fordybelse og dyb forståelse. Ejerskab motiverer de studerende. Der er risiko for, at de studerende fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for deres problemstilling.
Portfolio og mundtlig eksamen	Den studerende forbereder sig til eksamen gennem hele semesteret. Giver tryghed i eksamenssituationen.
Projekteksamen	Lægger op til fordybelse og dyb forståelse. Ejerskab motiverer de studerende. Der er risiko for, at de studerende fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for deres projektarbejde.

 

Yderligere læsning

(1) Ramsden, P. (2003). Learning to teach in higher education (2nd ed.). London New York: RoutledgeFalmer, s. 182

---