Aktiv deltagelse

Ved denne prøveform består den studerende ved at deltage aktivt i undervisningen. Herved forstås såvel tilstedeværelse i fysiske og virtuelle timer som løsning af de opgaver, som underviseren stiller i løbet af semestret. Der kan være tale om afleveringsopgaver, studenteroplæg, bidrag til virtuelle læringsaktiviteter (f.eks. wiki, blog, diskussionsforum). Valget af aktiviteter og opgaver vil være bestemmende for hvilke læringsmål det er muligt at udprøve med denne prøveform.

I studieordningen ekspliciteres om og i givet fald hvor meget fravær fra undervisningen, der kan tillades. Typisk kræves 80 % fremmøde og løsning af mellem 80 og 100 % af opgaverne.

Underviseren skal ved semestrets begyndelse eksplicitere, hvilke opgaver der skal løses som led i at bestå faget ved ’aktiv deltagelse’.

Afhængigt af undervisningsform og opgavetyper har underviseren mulighed for at evaluere alle typer læringsmål og på alle taksonomiske niveauer. Det kræver dog, at undervisningen struktureres, så alle studerende bidrager væsentligt til den. 

Denne prøveform egner sig også til gruppeeksamen.

Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
Have viden om teori, metode og praksis (X)
Forstå og reflektere over teori, metode og praksis X
Anvende metoder og redskaber X
Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller (X)
Formidle og vurdere faglige problemstillinger (X)
Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge (X)
Selvstændigt kunne indgå i samarbejde (X)
Tage ansvar for egen læring og udvikling (X)

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen

Vurderingskriterium
Validitet I princippet kan både content og construct validity være meget høj for denne evalueringsform, idet den studerende skal være ’aktivt deltagende’ igennem hele semestret og således skal beskæftige sig med hele kursusindholdet inden for alle de læringsmål, der understøttes gennem undervisningen. Det kræver dog, at undervisningen struktureres, så alle studerende reelt løbende skal vise deres viden, færdigheder og kompetencer.

Et afart haves, hvis undervisningen foregår som ren forelæsning uden diskussion, og de studerende slet ikke løser opgaver, men består på deres blotte fysiske tilstedeværelse. Da vil både content og construct validity være nul, da de studerende i så fald slet ikke testes. 
Reliabilitet Reliabiliteten afhænger af, hvilke bidrag de studerende skal løse som led i deres ’aktive deltagelse’. Det er afgørende for reliabiliteten, at kriterierne for de enkelte opgaver er entydige og kendte for de studerende. For nogle af opgaverne kan de evt. selv have været med til at formulere kriterierne. Hvis kriterierne ikke er klare, er der stor risiko for, at både undervisers og studerendes forventninger til beståelse forskubbes, således at alene det, at de studerende har været fysisk til stede i timerne, betragtes som tilstrækkeligt til at bestå. Som hjælp til at afklare kriterierne kan man anvende rubrics. 
Backwash på undervisningen Der er en klar tendens til, at kontrollen med tilstedeværelse og den manglende afsluttende eksamen leder studerende til at betragte det at være fysisk til stede i det nødvendige antal gange som tilstrækkelig indsats. Hvis studieordningen ekspliciterer, at det er nødvendigt med 80 % tilstedeværelse, er der nogle studerende, der betragter det som en selvfølge, at de udebliver fra de 20 %.

Hvis undervisningen ikke struktureres, så studenterbidrag er en nødvendighed (f.eks. i form af opgaver, der skal være løst som led i aktiv deltagelse), er der stor risiko for, at mange studerende møder uforberedte op. 

Omvendt har man mulighed for som underviser at trække meget kraftigt på de studerendes bidrag i form af opgaveløsning eller andet, fordi det ikke er frivilligt for dem, om de vil løse opgaverne. På den måde kan man som underviser med større sikkerhed basere sin undervisning på, at de studerende laver deres opgaver, end man kan med andre evalueringsformer. Og man har mulighed for at bruge evalueringskravet formativt i de studerendes læreproces. 
Økonomi I udgangspunktet omkostningsneutralt, da den aktive deltagelse er integreret i undervisningstiden. Afhængigt af hvor mange opgaver, der stilles, og hvor meget rettearbejde dette kræver ud over almindelig undervisningsforberedelse (f.eks. ved store hold), kan denne evalueringsform dog lægge en betydelig ekstra arbejdsbyrde på underviseren. Alternativt kan peer-assessment overvejes. 
Digitalisering Der er rig mulighed for at inddrage e-læringsopgaver som led i aktiv deltagelse.
Accept Undervisere er delte i deres syn på prøveformen. Mange betragter den endvidere som alt for skolepræget og uakademisk. Andre finder, at det giver mulighed for at eksperimentere med forskellige typer læringsaktiviteter, og at det er en fordel, at man kan benytte evalueringskravet formativt til at støtte de studerendes læring. 


Yderligere læsning

Dohn, N.B. (2010): ”Wikis og blogs i undervisningen – teoretiske perspektiver og praktiske erfaringer”, Læring og medier Vol. 4, s. 1-31