SDU Universitetspædagogik

Større skriftlig (hjemme-) opgave

En større, skriftlig (hjemme-) opgave er en opgave, som uden overvågning besvares inden for en kortere eller længere tidsperiode (typisk fra 24 timer til 14 dage). Tidsperioden kan dog også udstrækkes til at dække hele kursusforløbet. Opgaven kan være en besvarelse af en problemformulering, som underviseren har stillet eller den studerende selv har formuleret eller besvarelsen af et (eller flere) spørgsmål.

Alt afhængig af hvem der har stillet spørgsmålet, hvordan spørgsmålet er stillet og hvor lang tid, der har været til rådighed for besvarelsen, kan denne type eksamen altså teste såvel viden, færdigheder som kompetencer.

Denne prøveform egner sig også til gruppeeksamen.

Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
Have viden om teori, metode og praksis	(X)
Forstå og reflektere over teori, metode og praksis	X
Anvende metoder og redskaber	X
Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller	X
Formidle og vurdere faglige problemstillinger
Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge	X
Selvstændigt kunne indgå i samarbejde
Tage ansvar for egen læring og udvikling	(X)

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen

Vurderingskriterium
Validitet	Da der typisk stilles et spørgsmål/en problemstilling, vil det vanskeligt at opnå en høj content validity. I de længerevarende opgaver (fx 14 dage) er der dog mulighed for at besvare flere spørgsmål eller bredere problemstillinger, som derved kan højne content validity betragteligt. Til gengæld giver denne prøveform rig mulighed for en høj construct validity, idet tidsperioden tillader den studerende at gå i dybden. Spørgsmålstyperne er med til at bestemme om prøven tester det taksonomiske niveau, som bliver efterspurgt via målbeskrivelsen.
Reliabilitet	Som udgangspunkt stiger reliabiliteten jo flere spørgsmål, der stilles. På denne måde får hjemmeopgaven med dens traditionelle fokus på et enkelt, relativt åbent spørgsmål (med evt. underspørgsmål) svært ved at opnå en høj reliabilitet. I bestræbelserne på at få hjemmeopgaveformen konsistent til at skelne mellem gode og dårlige studerende, skal der i princippet stilles det samme spørgsmål/problemstilling til alle studerende. Formuleres spørgsmålet/problemstillingen af den studerende selv eller stilles de studerende forskellige spørgsmål pba. fx forskellig interesse eller tilfældighed, skal selve spørgsmålet også indgå i bedømmelsen for at sikre reliabiliteten.
Backwash på undervisningen	Hjemmeopgaven lægger op til fordybelse og dyb forståelse generelt. Dette kan motivere studerende til at tage fyldige og brugbare noter gennem kurset. Åbent formulerede spørgsmål/problemstillinger kan give de studerende et ejerskab til opgaven, som kan motivere og øge deres læring. Det er vigtigt, at der igennem undervisningsforløbet bliver talt om/afprøvet hvilke kvalitetskriterier, hjemmeopgaven bliver bedømt efter. Hertil er der forskellige værktøjer, som fx rubrics (1). Hvis studerende selv formulerer deres problemformulering, er der risiko for, at de fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for deres problemstilling. De kan således vælge at lade være med at læse tekster uden for deres valgte emneområde og helt at holde op med at komme til undervisningen.
Økonomi	Opgaveordlyden tager måske ikke så lang tid at producere, til gengæld tager opgaven lang tid at rette.
Digitalisering	Fravalget af overvågning giver mulighed for plagiat. I den forbindelse kan man anvende digitale løsninger til at efterprøve fx en opgaves originalitet vha. SafeAssign-funktionen i e-learn.sdu.dk. Det er dog ikke muligt at sikre sig mod, at den studerende har haft hjælp af andre til opgavebesvarelsen.
Accept	Hjemmeopgaven betragtes som en autentisk prøveform, som ligner en reel arbejdssituation meget.

 

(1)

• Andrade, H. G. (2005). Teaching with rubrics. The good , the bad and the ugly. College teaching, 53 (1), 27-30
• Reddy, Y. M., Andrade, H. (2010). A review of rubric use in higher education. Assessment and Evaluation in Higher Education, 35 (4), 435-448

---