SDU Universitetspædagogik

Skriftlig stedprøve uden hjælpemidler

Til en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler får de studerende en opgave udleveret, som er formuleret af eksaminator og som skal løses under overvågning. Denne opgave kan bestå af flere uafhængige delopgaver, evt. med underspørgsmål. Opgaven skal besvares uden brug af hjælpemidler, det være sig analoge eller digitale. Dvs. ’hjælpemidler’ dækker alt fra den studerendes egne notater i papir- eller elektronisk form, over lærebøger og artikler til it-programmer og webtilgængeligt materiale

Denne prøveform er god til at teste studerendes paratviden, deres (parat‑)kendskab til metoder og deres færdigheder i at anvende dem. Hvis der stilles spørgsmål, der lægger op til refleksion over teori, metode og praksis, kan man til en vis grad teste, hvad de studerende mener herom uden ny inspiration fra andre kilder.

Stedprøver kan være af kortere eller længere varighed (fra 2 til 6 timer) men tester i alle tilfælde, foruden faglige kvalifikationer, også den studerendes evne til at agere inden for en tidsmæssig ramme uden at miste overblikket eller stresse. Tidsdimensionen sammen med manglen på hjælpemidler gør det muligt at teste hvad og hvor meget, den studerende magter at overkomme udelukkende ved brug af rutine (den automatiserede handling som er en nødvendig forudsætning for senere refleksion (1)).

Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
Have viden om teori, metode og praksis	X
Forstå og reflektere over teori, metode og praksis	(X)
Anvende metoder og redskaber	(X)
Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller
Formidle og vurdere faglige problemstillinger
Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge
Selvstændigt kunne indgå i samarbejde
Tage ansvar for egen læring og udvikling

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen

Vurderingskriterium
Validitet	Afhængigt af prøvens længde kan der stilles spørgsmål til større eller mindre dele af pensum. Der er således mulighed, men ikke sikkerhed, for høj content validity. Forudsat at læringsmålene angår paratviden og parat-metodekendskab, kan construct validity ligeledes være høj. Som ved andre skriftlige eksaminer afhænger validiteten dog i høj grad af, at spørgsmålene er præcise og utvetydigt formulerede, da der ikke er mulighed for at hjælpe en studerende, der har misforstået spørgsmålet, på rette vej igen.
Reliabilitet	Prøveformen bruges ofte til at teste spørgsmål, til hvilke der gives et relativt entydigt svar. Bedømmelseskriterierne er derfor som oftest klare, hvilket øger reliabiliteten. Som udgangspunkt stiger reliabiliteten, jo flere spørgsmål der stilles.
Backwash på undervisningen	Prøveformen har tendens til at få studerende til at fokusere på tilegnelse af paratviden. Det kan derfor være svært at motivere de studerende til læringsaktiviteter, hvor de selv skal sammenholde og vurdere forskellige teoretiske eller metodiske tilgange.
Økonomi	Det er tidskrævende at formulere gode eksamensspørgsmål, og genbrug på tværs af årgange er ikke en mulighed. Til gengæld er det relativt hurtigt at bedømme eksamensopgaver.
Digitalisering	Computere kan sættes op, så de ikke kan gå på nettet og derfor fungerer som ren skrivemaskine.  Giver mulighed for at tjekke de studerendes opgavebesvarelser for plagiering (f.eks. ved hjælp af SafeAssign-funktionen i læringsplatformen Blackboard)
Accept	Prøveformen anses af mange (studerende, undervisere og aftagere) for lidt utidssvarende, fordi den primært tester paratviden i en situation, der ikke minder meget om realistiske arbejdssituationer og derfor kan synes kunstig.

(1) Andersen, H. L. & Tofteskov, J. (2008). Eksamen og eksamensformer – betydning og bedømmelse.
Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 40.

---