Projekteksamen

En projekteksamen tager udgangspunkt i den projektrapport, der er afleveret som afslutning af projektarbejdet.

Forud for projekteksamen har den studerende (alene eller i samarbejde med andre) udarbejdet og afleveret en rapport over et specifikt emne (projektoplæg). Emnet kan enten være givet eller formuleret af de(n) studerende selv, i samarbejde med en vejleder.
Projektoplægget indeholder varierende krav til faglige og procesmæssige mål. En procesbeskrivelse vil ofte være en del af hovedrapporten.

Emnet tager normalt udgangspunkt i et tema og/eller de kurser, som den studerende følger på det pågældende tidspunkt. Projektet kan betragtes som et læringsunderstøttende værktøj til at opnå kursets videns- og færdighedsmål, men tjener samtidig også det formål at indøve de studerende i samarbejde, og rapporten til opnåelse af formidlingsfærdigheder.

Forløbet af en projekteksamen vil normalt være, at de studerende laver en kort fælles præsentation af projektrapporten, hvorefter der eksamineres individuelt. Her stilles der specifikke spørgsmål både til det faglige indhold og projektprocessen. Begge dele kan også foregå individuelt, og den første del kan udelades. Den enkelte studerende eksamineres i hele projektrapporten og skal derfor også være fortrolig med dele af rapporten, der evt. er forfattet af en medstuderende.

Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
Have viden om teori, metode og praksis X
Forstå og reflektere over teori, metode og praksis X
Anvende metoder og redskaber X
Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller X
Formidle og vurdere faglige problemstillinger X
Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge X
Selvstændigt kunne indgå i samarbejde X
Tage ansvar for egen læring og udvikling X

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen (under konstruktion)

Vurderingskriterium
Validitet Da projekt og projektrapport typisk kun behandler en del af pensum, er content validity sjældent høj.

Projektoplægget er med til at bestemme om prøven tester det taksonomiske niveau, som bliver efterspurgt via målbeskrivelsen. Der er derfor mulighed for forholdsvis høj construct validity.
Reliabilitet Som udgangspunkt stiger reliabiliteten jo flere emner projektrapporten indeholder. På denne måde får projektet med dets traditionelle fokus på et enkelt, relativt åbent projektoplæg (med evt. underspørgsmål) svært ved at opnå en høj reliabilitet.

I bestræbelserne på at få projektformen konsistent til at skelne mellem gode og dårlige studerende, skal der i princippet gives det samme projektoplæg til alle studerende. Formuleres projektoplægget af den studerende selv eller gives de studerende forskellige oplæg pba. fx forskellig interesse eller tilfældighed, skal selve oplægget også indgå i bedømmelsen for at sikre reliabiliteten.
Backwash på undervisningen Projektarbejde lægger op til fordybelse og dyb forståelse generelt. Dette kan motivere studerende til høj studieaktivitet gennem kurset.

Åbent formulerede projektoplæg kan give de studerende et ejerskab til opgaven, som kan motivere og øge deres læring.

Det er vigtigt, at der igennem undervisningsforløbet bliver talt om/afprøvet hvilke kvalitetskriterier, projektrapporten bliver bedømt efter. Se fx rubrics som en metode hertil (1).

Hvis studerende selv formulerer deres projektoplæg, er der risiko for, at de fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for deres projekt. De kan således vælge at lade være med at læse tekster uden for deres valgte emneområde og helt at holde op med at komme til undervisningen.
Økonomi Denne prøveform er omkostningstung. Projektoplægget tager måske ikke så lang tid at producere, men det tager lang tid at læse rapporten og at afholde de mundtlige eksamener.
Digitalisering Fravalget af overvågning giver mulighed for plagiat. I den forbindelse kan man anvende digitale løsninger til at efterprøve fx en projektrapports originalitet vha. SafeAssign-funktionen i e-learn.sdu.dk. Det er dog ikke muligt at sikre sig mod, at de(n) studerende har haft hjælp af andre til rapportskrivningen. 
Accept Projekteksamen betragtes som en autentisk prøveform, som ligner en reel arbejdssituation meget. Kombinationen af skriftlig rapport og mundtligt forsvar øger dens accept, idet både studerende og eksaminatorer mener, at studerende får en fair chance for at vise, hvad de kan, uden at forkærlighed for én kommunikationsform favoriseres. Endvidere betragtes det mundtlige forsvar som en fair feedback-situation for studerende, hvor de studerende oplever, at deres arbejde tages alvorligt.

 

(1)

  • Andrade, H. G. (2005). Teaching with rubrics. The good , the bad and the ugly. College teaching, 53 (1), 27-30.
  • Reddy, Y. M., Andrade, H. (2010). A review of rubric use in higher education. Assessment and Evaluation in Higher Education, 35 (4), 435-448.