SDU Universitetspædagogik

Mundtligt trækspørgsmål m. forberedelse u. hjælpemidler

Den studerende trækker et spørgsmål/emne, som vedkommende uden hjælpemidler skal forberede og herefter fremlægge svar på. Forberedelsestiden svarer typisk til eksaminationstiden. Denne prøveform egner sig bedst til at teste studerendes evne til at generere hypoteser, forklare, applikere principper på forskellige kontekster fx gennem udlevering af en case, osv. med den viden, man har relativt parat.

For mange studerende er denne prøveform mindre stressskabende (end fx den mundtlige prøve uden forberedelse), da de gennem forberedelsestiden får lejlighed til at tænke sig om og strukturere. Til gengæld bliver nogle studerende også mere nervøse i løbet af forberedelsestiden. 

Denne prøveform egner sig også til gruppeeksamen.

Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
Have viden om teori, metode og praksis	(X)
Forstå og reflektere over teori, metode og praksis	X
Anvende metoder og redskaber	X
Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller
Formidle og vurdere faglige problemstillinger
Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge
Selvstændigt kunne indgå i samarbejde
Tage ansvar for egen læring og udvikling

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen

Vurderingskriterium
Validitet	Validiteten afhænger af spørgsmålene, der stilles. Stilles der spørgsmål, som tester faktuel viden, vil den studerende skulle besvare mange af denne slags spørgsmål for at prøveformen skulle opnå en høj content validity. Stilles der derimod spørgsmål, som tester (generiske) færdigheder eller kompetencer, kan et enkelt spørgsmål dække undervisningens indhold bredt Muligheden for at stille individuelle og opfølgende spørgsmål giver mulighed for en høj construct validity.
Reliabilitet	I en mundtlig eksamenssituation afhænger meget af den enkelte eksaminators indføling og improvisation mht. at stille spørgsmål, som uddyber og følger op på den studerendes svar, hvilket gør at reliabiliteten bliver meget personafhængig. Desuden bliver den samlede studentergruppe sjældent stillet nøjagtig de samme spørgsmål, hvilket yderligere kan svække reliabiliteten. Det bør overvejes, hvordan ”vurderingstræthed” kan påvirke eksaminators og censors vurdering hen over en arbejdsdag.
Backwash på undervisningen	Det er traditionelt en prøveform, som skaber angst og nervøsitet hos mange studerende, som også vil forplante sig til de studerendes læringsadfærd. Derfor er det særligt vigtigt i undervisningen forud for eksamenen at gøre opmærksom på, hvordan eksaminationsprocessen vil foregår og efter hvilke kriterier den mundtlige præstation bliver bedømt.  Afholdelse af en prøveeksamen i løbet af undervisningstiden vil kunne visualisere og tydeliggøre proces og bedømmelseskriterier yderligere.
Økonomi	Tidsmæssig og logistisk omkostningstung, da der typisk afsættes 30 min. til hver studerende inkl. bedømmelse og feedback. Til gengæld er der næsten ingen efterbearbejdningstid involveret.
Digitalisering	Giver mulighed for at eksamen kan tage udgangspunkt i eller inddrage elektroniske elementer, fx lydfiler, billeder, videosekvenser eller at den studerende i forberedelsestiden kan fremstille et digitaliseret oplæg, fx en Power point præsentation.
Accept	Inden for visse faglige kredse, fx på mange sundhedsvidenskabelige uddannelser, har den mundtlige eksamen i mange år været fravalgt pga. den lave reliabilitet og de høje omkostninger. I stedet anvendes en mundtlig stationseksamen, OSCE, der sikrer en høj reliabilitet.

---