SDU Universitetspædagogik

Logbog

En logbog er en ramme hvori den studerende løbende gennem kurset skal dokumentere sin læring. Man finder også i litteraturen beskrivelser som Dagbog eller Journal om denne prøveform. Logbogen kan med fordel også anvendes i praktikforløb. Essentielt er i alle tilfælde, at der skriftligt reflekteres over, hvad man har gjort (fx læst eller udøvet i praksis), hvad man har lært og evt. også hvorfor og hvordan. Underviseren angiver klare retningslinjer og kvalitetskriterier for det nedfældede.

Vurderingen af logbogen kan gøres enten løbende ved at logbøgerne afleveres til underviseren efter en fastlagt plan og herefter gøres til genstand for opfølgende aktiviteter eller indleveres ved afslutningen af forløbet til en samlet bedømmelse hos underviseren. Peer feedback indgår ofte som en del af læringsforløbet.

Denne prøveform virker i høj grad læringsunderstøttende, idet den har fokus på den studerendes refleksion over egen og medstuderendes læring.

Denne prøveform kan også afvikles som en gruppeeksamen.

Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
Have viden om teori, metode og praksis	(X)
Forstå og reflektere over teori, metode og praksis	X
Anvende metoder og redskaber	X
Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller
Formidle og vurdere faglige problemstillinger
Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge	(X)
Selvstændigt kunne indgå i samarbejde	(X)
Tage ansvar for egen læring og udvikling	(X)

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen

Vurderingskriterium
Validitet	Logbogen sikrer en høj content validity, idet den løbende afkræver de studerendes refleksioner over, hvad der indgår i undervisningen. Construct validity er ligeledes høj, hvis man skal vurdere den studerendes evner inden for et komplekst og sammensat fænomen på en måde, som andre prøveformer ikke altid kan.
Reliabilitet	Det er afgørende for reliabiliteten, at kriterierne for de enkelte logbogsposteringer er entydige og kendte for de studerende. Dette gælder ikke kun indholdet af posteringen, men også kravene til sprog, længde og andre formalia skal være klare. Da indholdet i en logbog mestendels består af refleksioner over egen læring, er det væsentligt at gøre sig klart, hvordan refleksion manifesterer sig i en tekst. Her kan man hente hjælp i Kember et al (2008)(1), hvor refleksionsniveauet i en tekst kan opdeles i fire kategorier: habituel handling, forståelse, refleksion og kritisk refleksion.
Backwash på undervisningen	Denne prøveform ansporer de studerende til at blive selv-refleksive, aktive og selvstændige lærende.
Økonomi	Logbogen udfyldes løbende af den studerende og er derfor indarbejdet i selve kursustiden. Afhængigt af kriterierne for de enkelte logbogsposteringer er det mere eller mindre tidskrævende for underviseren at behandle og vurdere logbogen. Peer feedback af logbogen kan være en mulighed, idet indsigt i hinandens refleksioner også bidrager til egen refleksion.
Digitalisering	Der er rig mulighed for at inddrage digitale medier. Læs mere her. (Link?)
Accept	Denne prøveform er ikke ofte brugt og studerende vil derfor, pga. uerfarenhed, sandsynligvis stille sig tvivlende overfor dens lødighed. Accept kræver således tålmodighed, vejledning og gentagne eksempler.

 

Yderligere læsning

(1) Kember, McKay, Sinclair & Wong (2008). A four-category scheme for coding and assessing the level of reflection in written work. Assessment and Evaluation in Higher Education, 33 (4), 369-379.

---