Skriftlig stedprøve med hjælpemidler

Til en skriftlig stedprøve med hjælpemidler får de studerende en opgave udleveret, som er formuleret af eksaminator. Denne opgave kan bestå af flere uafhængige delopgaver, evt. med underspørgsmål. Opgaven må besvares med brug af hjælpemidler. Præcis hvilke hjælpemidler, der må anvendes, skal ekspliciteres i studieordningen. Hvis det ikke er ekspliciteret, forstås der i udgangspunktet alt, hvad der kan støtte den studerendes opgavebesvarelse. Dvs. ’hjælpemidler’ dækker alt fra den studerendes egne notater i papir- eller elektronisk form, over lærebøger og artikler til it-programmer og webtilgængeligt materiale.

Prøveformen kan kun til en vis grad anvendes til at teste studerendes evne til at forstå og reflektere over teori, metode og praksis, da den ret begrænsede tidsramme sætter grænser for, hvor dybtgående en sådan refleksion kan forventes at være.  

Prøveformen kan også bruges til case- og essayeksamener. I sådanne tilfælde får de studerende ofte kun et enkelt eller få spørgsmål, men gives samtidig mulighed for at demonstrere viden og færdigheder på et højere taksonomisk niveau.

Stedprøver kan være af kortere eller længere varighed (fra 2 til 6 timer) men tester i alle tilfælde, foruden faglige kvalifikationer, også den studerendes evne til at agere inden for en tidsmæssig ramme uden at miste overblikket eller stresse.

 Læringsmål, der kan evalueres med denne eksamensform
 Have viden om teori, metode og praksis
 Forstå og reflektere over teori, metode og praksis (X) 
 Anvende metoder og redskaber X
 Vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller (X)
 Formidle og vurdere faglige problemstillinger  
 Håndtere komplekse situationer - i studie- og arbejdssammenhænge  (X)
 Selvstændigt kunne indgå i samarbejde  
 Tage ansvar for egen læring og udvikling  

- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.

Vurdering af eksamensformen

Vurderingskriterium
Validitet Afhængigt af prøvens længde kan der stilles spørgsmål til større eller mindre dele af pensum. Der er således mulighed for høj content validity, men tidsrammen sætter som oftest en begrænsning på antallet af spørgsmål og dermed på prøveformens content validity.

Forudsat at læringsmålene angår viden, brug af viden og anvendelse af metoder, kan construct validity ligeledes være høj. Som ved andre skriftlige eksamener afhænger validiteten dog i høj grad af, at spørgsmålene er præcise og utvetydigt formulerede, da der ikke er mulighed for at hjælpe en studerende, der har misforstået spørgsmålet, på rette vej igen.

Spørgsmålene skal formuleres, så ren afskrift fra tilgængelige hjælpemidler ikke er en mulighed, ellers tester prøven kun den studerendes evne til at finde det rigtige svar.
Reliabilitet Som udgangspunkt stiger reliabiliteten, jo flere spørgsmål der stilles. Prøveformen kan bruges til at teste spørgsmål, til hvilke der gives et entydigt svar. I sådanne situationer er bedømmelseskriterierne oftest klare, hvilket øger reliabiliteten. Hvis der anvendes forskellige bedømmere, der hver bedømmer en del af besvarelserne, falder reliabiliteten.

Når prøveformen anvendes til case- eller essayeksaminer, er bedømmelseskriterierne mindre tydelige, og der stilles færre spørgsmål. Dette begrænser reliabiliteten. Hvor fordelen ved case- eller essayeksaminer er muligheden for at teste taksonomisk højere læringsmål, er ulempen altså mindre klar reliabilitet.
Backwash på undervisningen Prøveformen har tendens til at få studerende til at fokusere på tilegnelse af viden og brug af relevante opslagsværker frem for refleksion og selvstændig stillingtagen. Det kan derfor være svært at motivere de studerende til læringsaktiviteter, hvor de selv skal sammenholde og vurdere forskellige teoretiske eller metodiske tilgange. Dette gælder i mindre grad ved case- eller essayeksaminer. Ved sådanne kan der dog være tendens til, at de studerende modsætter sig gruppearbejde som opleves som irrelevant i forhold til at skrive essays.
Økonomi Det er tidskrævende at formulere gode eksamensspørgsmål, og genbrug på tværs af årgange er ikke en mulighed. Til gengæld er det relativt hurtigt at bedømme eksamensopgaver. Essayopgaver er mere tidskrævende, men da opgaverne sjældent bliver meget lange (grundet den ret begrænsede eksamenstid), er bedømmelsestiden i de fleste tilfælde alligevel relativt kort.
Digitalisering Giver mulighed for adgang til internettet.

Giver mulighed for at tjekke de studerendes opgavebesvarelser for plagiering ved hjælp af SafeAssign-funktionen i e-learn.sdu.dk.
Accept Der er en lidt blandet opfattelse af prøveformen blandt studerende, undervisere og aftagere. Hvis der er adgang til alle hjælpemidler, inklusive al webbaseret materiale, anses den af nogle for at minde om arbejdssituationer, hvor man i løbet af en formiddag skal skrive en kortere rapport. Andre mener, at den korte tidsfrist koblet med, at spørgsmålene ikke angår taksonomisk højere læringsmål, gør den urealistisk og utidssvarende.