Større skriftlig opgave med mundtligt forsvar
En større skriftlig opgave med mundtligt forsvar er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Først besvarer den studerende en opgave uden overvågning inden for en kortere eller længere tidsperiode (typisk fra 24 timer til 14 dage) – se flere detaljer under Større skriftlig (hjemme-) opgave – efterfølgende eksamineres den studerende mundtligt med udgangspunkt i opgaven.
Kombinationen af skriftlig og mundtlig eksamen gør, at man har større mulighed for at sikre sig, at den studerende selv har skrevet den afleverede opgave. Samtidig favoriserer den ikke studerende, der foretrækker at formulere sig enten skriftligt eller mundtligt, og den giver bedømmerne mere nuanceret mulighed for at vurdere, i hvilken udstrækning mangler i en præsentation skyldes formuleringsmæssige og/eller faglige problemer.
Det er vigtigt at gøre det klart hvordan den samlede bedømmelse af den studerendes præstation fordeler sig mellem hjemmeopgave og mundtlig præstation.
Denne prøveform egner sig også til gruppeeksamen.
- X angiver, at eksamensformen egner sig til at måle læringsudbyttet.
- (X) angiver, at eksamensformen kun i nogen grad er egnet hertil.
Vurdering af eksamensformen
Vurderingskriterium | |
Validitet | Da hjemmeopgaven typisk kun behandler en del af pensum, er content validity for den skriftlige del sjældent høj. Dette kan der dog til dels kompenseres for ved den mundtlige prøve, hvor der kan spørges ind til den resterende del af pensum. Spørgsmålstyperne er med til at bestemme om prøven tester det taksonomiske niveau, som bliver efterspurgt via målbeskrivelsen. Der er derfor mulighed for forholdsvis høj construct validity. |
Reliabilitet | Som udgangspunkt stiger reliabiliteten jo flere spørgsmål, der stilles. På denne måde får hjemmeopgaven med dens traditionelle fokus på et enkelt, relativt åbent spørgsmål (med evt. underspørgsmål) svært ved at opnå en høj reliabilitet. I bestræbelserne på at få hjemmeopgaveformen konsistent til at skelne mellem gode og dårlige studerende, skal der i princippet stilles det samme spørgsmål/problemstilling til alle studerende. Formuleres spørgsmålet/problemstillingen af den studerende selv eller stilles de studerende forskellige spørgsmål pba. fx forskellig interesse eller tilfældighed, skal selve spørgsmålet også indgå i bedømmelsen for at sikre reliabiliteten. |
Backwash på undervisningen | Hjemmeopgaven lægger op til fordybelse og dyb forståelse generelt. Dette kan motivere studerende til høj studieaktivitetat gennem kurset. Åbent formulerede spørgsmål/problemstillinger kan give de studerende et ejerskab til opgaven, som kan motivere og øge deres læring. Det er vigtigt, at der igennem undervisningsforløbet bliver talt om/afprøvet hvilke kvalitetskriterier, hjemmeopgaven bliver bedømt efter. Se fx rubrics som en metode hertil (1). Hvis studerende selv formulerer deres problemformulering, er der risiko for, at de fravælger at beskæftige sig med indhold, der ikke er direkte relevant for deres problemstilling. De kan således vælge at lade være med at læse tekster uden for deres valgte emneområde og helt at holde op med at komme til undervisningen. |
Økonomi | Denne prøveform er omkostningstung. Opgaveordlyden tager måske ikke så lang tid at producere, men det tager lang tid at rette opgaven og at afholde de mundtlige eksamener. |
Digitalisering | Fravalget af overvågning giver mulighed for plagiat. I den forbindelse kan man anvende digitale løsninger til at efterprøve fx en opgaves originalitet vha. SafeAssign-funktionen i e-learn.sdu.dk. Det er dog ikke muligt at sikre sig mod, at den studerende har haft hjælp af andre til opgavebesvarelsen. |
Accept | Hjemmeopgaven betragtes som en autentisk prøveform, som ligner en reel arbejdssituation meget. Kombinationen med mundtligt forsvar øger dens accept, idet både studerende og eksaminatorer mener, at studerende får en fair chance for at vise, hvad de kan, uden at forkærlighed for én kommunikationsform favoriseres. Endvidere betragtes det mundtlige forsvar som en fair feedback-situation for studerende, hvor de studerende oplever, at deres arbejde tages alvorligt. |
- Andrade, H. G. (2005). Teaching with rubrics. The good , the bad and the ugly. College teaching, 53 (1), 27-30.
- Reddy, Y. M., Andrade, H. (2010). A review of rubric use in higher education. Assessment and Evaluation in Higher Education, 35 (4), 435-448.